Om MitFamilieLiv.dk

MitFamilieLiv.dk har eksisteret siden november 2010 og blev startet op af Therese og Tine. De to havde sammen i 2007 startet forummet på MinGraviditet.dk op (i MitBabyforum.dk), og brugerne på forummet begyndte at efterspørge et forum, når de ikke længere ønskede at deltage på et forum, der omhandlede graviditet, fødsel og baby. Det resulterede i MitFamilieLiv.dk.

I 2014 valgte Tine at ophøre som administrator på MitFamilieLiv.dk og Therese fortsatte for sig selv. I 2015 solgte Therese siden videre til anden part, der i august 2017 valgte at sende siden retur til Tine.

Og der står vi i dag. Tine står som ejer af MitFamilieLiv.dk, og sammen med en lille gruppe med-admin’er styres forummet med fair og retfærdig hånd. Der er yderst sjældent konflikter på forummet, og når det endelig sker, løses det oftest i mindelighed. Der er plads til alle – forummet står for rummelighed og respekt for forskelligheder.